Nede i en ny sko eller på et papmærke sidder et lille ikon, der ligner en udspændt dyrehud. Nogle gange står der en rombe ved siden af, eller en lille firkant, der minder om vævet stof. Det kaldes ofte bare læder symbol, men det er ikke et mærkes logo. Det er et lovbestemt piktogram, og det siger mindre, end de fleste tror.
Det korte svar: Det hudformede symbol betyder, at den markerede del af skoen (overdel, for eller sål) består af mindst 80 procent læder. Det siger intet om læderets kvalitet, garvningen eller hvilken del af huden der er brugt. Og på tasker, bælter og punge er det slet ikke påkrævet.
Hvor kommer symbolet for læder fra?
Piktogrammerne stammer fra et EU-direktiv fra 1994: direktiv 94/11/EF om mærkning af materialer i fodtøj. Siden da skal alle sko, der sælges til forbrugere i EU, oplyse, hvad de tre hoveddele er lavet af. Det må ske med piktogrammer eller i tekst, og mærkningen skal sidde på mindst én sko i hvert par. Piktogrammerne vandt, fordi de kan læses i alle lande.
Direktivet gælder fodtøj, fra sandaler til støvler og sportssko. For andre lædervarer findes der ingen tilsvarende europæisk regel. Det vender vi tilbage til længere nede.
De fire materialesymboler
En skoetiket består af to slags piktogrammer: et for skodelen og et for materialet. Materialet vises med et af disse fire symboler.
| Symbol | Hvad du ser | Betydning |
|---|---|---|
| Læder | Udspændt dyrehud | Garvet hud, hvor den oprindelige fiberstruktur stort set er intakt. En overfladebehandling er tilladt, men højst 0,15 mm tyk. |
| Belagt læder | Hud med en rombe indeni | Læder med en belægning tykkere end 0,15 mm, men højst en tredjedel af den samlede tykkelse. |
| Tekstil | Firkant med vævemønster | Naturligt eller syntetisk stof, også filt og non-woven. |
| Andre materialer | Rombe | Alt andet: gummi, plast, PU, EVA og også kunstlæder. |
Forskellen mellem læder og belagt læder ligger altså kun i tykkelsen af laget ovenpå. En hud med et tyndt lag farve eller lak er stadig "læder" på etiketten. Først når laget bliver tykkere end 0,15 mm, får huden en rombe.
Bonded læder, lavet af findelte læderrester, opfylder ikke definitionen på læder, fordi hudens fiberstruktur ikke længere er intakt. Det hører altså ikke under hudsymbolet.
Skoens tre dele
Ved siden af materialet står et piktogram af en sko, hvor et område er fremhævet: overdelen (ydersiden over sålen), foret med bindsål eller slidsålen. For hver del gælder 80 procent-reglen: Et materiale nævnes, hvis det udgør mindst 80 procent af overfladen, for slidsålen 80 procent af rumfanget. Når intet materiale når den grænse, skal de to vigtigste nævnes.
En sko med overdel i læder, for i tekstil og gummisål har altså tre linjer: hud, vævemønster, rombe. Det er helt normalt og siger intet dårligt om skoen.
Hvad symbolet ikke fortæller dig
Det er her, mange bliver snydt. Huden lover, at der er brugt læder, men læder er en bred kategori. Under samme symbol hører det øverste lag af huden med hele narven, men også en spalt, der er slebet, præget med en falsk narv og givet et tyndt lag maling. Så længe finishen er under 0,15 mm, får den samme ikon.
Vil du vide, hvad du køber, skal du bruge andre oplysninger. Hvad fuldnarvet læder er, og hvorfor det er stærkere, står ikke på nogen skoetiket. Det gør forskellen mellem top grain, korrigeret narv og fuldnarvet læder heller ikke.
Garvemetoden er også usynlig. Langt det meste læder i verden er kromgarvet. Vegetabilsk garvet læder får præcis det samme symbol. Reagerer du på krom, eller vil du bare vide, hvordan dine sko er lavet, fortæller etiketten dig intet.
Etiketten siger heller ikke noget om de resterende 20 procent. En hælkappe, en pynt eller en stribe på indersiden kan være af et andet materiale, uden at det skal nævnes.
Læder symbol på tasker, bælter og punge
For tasker og småt lædervarer findes der i EU ingen obligatorisk materialemærkning som for sko. En sælger må stadig ikke vildlede dig: at kalde noget "læder", når det er plast, er en urimelig handelspraksis. Men et fast piktogram hører ikke med.
Den hud, du alligevel ser på tasker og bælter, på et indsyet mærke eller præget på indersiden af et bælte, er altså producentens eget valg. Ofte står der "ægte læder", "genuine leather" eller "vera pelle" ved. Det betyder, at der er læder i, hverken mere eller mindre. På engelsk bruges "genuine leather" endda ofte om de lavere kvaliteter, fordi bedre læder som regel nævnes ved navn: full grain, fuldnarvet.
Nogle brancheorganisationer har deres egne mærker for ægte læder. De er frivillige og varierer fra land til land. Et symbol alene er altså ingen garanti. Se hellere i produktbeskrivelsen: hvilken del af huden, hvilken garvning og hvilken tykkelse.
Tjek det selv uden etiket
Står der ingenting, eller stoler du ikke på det, der står, kan du selv se meget. Kig på snitkanten: Læder viser et fibret, tæt tværsnit, kunstlæder ofte et plastlag på en stofbagside. Kig på narven: Ægte porer er uregelmæssige, et præget mønster gentager sig. Og lugt til det, selvom det er mindre pålideligt ved kraftigt behandlet læder.
Vil du gå grundigere til værks, hjælper de syv tjek for god læderkvalitet og artiklen om forskellen på ægte læder og kunstlæder.
Det er bedre at spørge om
På sko er hudsymbolet et nyttigt første filter: Det skiller læder fra plast. Mere skal du ikke forvente af det. Ved en taske eller et bælte, der skal holde i mange år, er to spørgsmål til sælgeren langt mere nyttige: Er det fuldnarvet, og hvordan er det garvet?
Derfor skriver Beocca blot materialet med ord ved hvert produkt: vegetabilsk garvet fuldnarvet læder. På en model som læderhåndtasken Beau finder du det under produktoplysningerne. En sælger, der ikke kan svare på de to spørgsmål, ved ofte ikke helt selv, hvad han sælger.
