Din lædertaske på cyklen kører med hver hverdag, tyve minutter derhen og tyve tilbage, og i Danmark betyder det regn adskillige gange om måneden. Støvregn gør næsten intet ved vegetabilsk garvet læder. Et skybrud på ti minutter gør noget, især hvis du bagefter lader tasken stå våd i entréen.
Det korte svar: du kan sagtens cykle med en lædertaske, også om vinteren, hvis du gør tre ting. Et regnslag til nogle få hundrede kroner i forlommen, to gange om året et lag voksimprægnering, og efter en våd tur tørres tasken af og lufttørres ved stuetemperatur. Ruskind lader du blive hjemme.
Hvor meget regn tåler en lædertaske?
Vegetabilsk garvet fuldnarvet læder optager vand, men langsomt. En kvarters støvregn efterlader dråber på overfladen, som du tørrer væk derhjemme, uden at der sker noget. Problemet opstår, når tasken bliver gennemblødt: så skylles fedtstofferne ud af læderet, fibrene tørrer stive, og der bliver mørke rande tilbage, hvor vandet stoppede. En halv time i et skybrud uden beskyttelse er nok. Hvad du så gør, står i hvad du skal gøre, når din lædertaske er blevet våd.
Sorte og mørkebrune tasker er mere tilgivende end cognac og beige. Vandpletter ses på lyst læder ugevis efter; på sort læder er de næsten usynlige efter tørring og et lag fedt. Cykler du hver dag og vil have en lys farve, må du acceptere, at tasken hurtigere får et brugt udtryk. Det er patina, og på cognac er det flot, men det bliver ujævnt, hvis det især er oversiden, der fanger regnen.
Hvilken lædertaske på cyklen er mest behagelig: rygsæk eller skuldertaske?
En skuldertaske svinger på cyklen. Ved hvert trædetag glider den fremad, i hvert sving hænger den mod dit lår, og remmen skærer i nakken, når du læner dig fremover. At bære den på tværs hjælper, men tasken bliver ved med at bevæge sig mod dig, og det slider på læderet. Efter en vinter på cykel har en skuldertaske et blankt sted, hvor den har gnedet mod jakken.
En rygsæk sidder stille. Ulempen er velkendt: efter tyve minutters kraftig trædning er ryggen våd af sved, og sveden trænger ind i bagsiden af tasken. Sved indeholder salt, og indtørret salt efterlader hvide rande på læder. Tør bagsiden af med en let fugtig klud en gang om måneden, og fedt den derefter tyndt ind, så undgår du det. En rygsæk i tykt læder, som Mavis, står stift mod ryggen og folder sig ikke om dig, som en blød taske gør, og det er mere behageligt på cyklen.
Den tredje mulighed er den bedste for dig, der virkelig vil holde den tør: lædertasken i en cykeltaske. En almindelig cykeltaske på 20 liter kan ikke rumme en rygsæk på 20 liter, men den kan sagtens rumme en skuldertaske eller computertaske. Læg et gammelt håndklæde under mod slid, og tasken ankommer tør, uanset hvor kraftigt det regner. Det er mindre elegant, og det virker.
Regnslag, imprægnering eller begge dele?
Et regnslag til en rygsæk koster mellem 60 og 120 kroner, vejer 50 gram og passer sammenfoldet i forlommen. Vælg et med elastik hele vejen rundt og en størrelse, der passer til taskens liter, for de fleste dagsrygsække 20 til 30 liter. Tag det på, så snart det bliver mere end støvregn. Det er det eneste tiltag, der virkelig standser et skybrud, og det er det billigste. Til en skuldertaske findes der næppe noget tilsvarende; her er cykeltasken alternativet.
Imprægnering kommer oveni, ikke i stedet for. En voksimprægnering på bivoksbasis (ikke silikonespray, som lukker læderet og ikke nærer det) gør overfladen vandafvisende, så støvregn og sjapvand fra vejen perler af. To gange om året er nok for den, der cykler dagligt: i oktober før de våde måneder og igen i marts. Påfør det tyndt med en blød klud, lad det trække natten over, og gnid resten væk. Husk, at voks gør læderet en anelse mørkere og ændrer glansen, så test derfor først på undersiden. Mere om fedt og voks finder du i syv praktiske tips til vedligeholdelse af en lædertaske og på plejesiden.
En imprægneret taske er ikke vandtæt. Den holder ti minutter længere, ikke mere. Forveksler du det med vandtæt, står du efter et skybrud alligevel med en gennemblødt taske.
Hvad gør du efter en våd tur?
- Tøm tasken helt, også computeren. Fugt i en lukket taske trænger ind i foret.
- Dup ydersiden tør med et håndklæde. Undgå at gnide, det presser vandet ind i læderet.
- Fyld tasken løst med avispapir eller et håndklæde, så den holder sin form.
- Stil den åben ved stuetemperatur, væk fra varmekilder og ikke i solen. Regn med 12 til 24 timer.
- Er den tør og føles den stiv, så påfør et tyndt lag læderfedt.
Varmekilden er den største fejl. Læder, der tørrer for hurtigt, krymper, bliver hårdt og revner ved folderne. En taske, der kommer våd hjem klokken seks om aftenen og stilles ved siden af radiatoren, er tør næste morgen og en del mindre værd. Ved siden af entrédøren, med lynlåsen åben, bliver den også tør, blot en dag senere. Er der stadig rande synlige efter tørring, så læs hvordan du fjerner vandpletter fra læder.
Ruskind på cyklen: lad være
Ruskind er den slebne side af huden, uden det tætte narvlag, der beskytter glat læder. Det suger vand til sig som en svamp, hver dråbe bliver en plet, og sjapvand fra vejen er fuldt af sand og olie. Efter én våd vinter kan en ruskindsrygsæk ikke børstes tilbage til sit gamle jeg. Cleo og Mira findes begge i en glat og en ruskindsvariant, til cyklen vælger du uden tvivl den glatte. Ruskindsvarianten er til tørre dage, bilen og aftenen.
Endnu et praktisk punkt, om blæst. En rygsæk på ryggen fanger næsten ingen vind, men en taske på bagagebæreren med kun en elastiksnor blæser af sted ved et sidevindsstød, og læder, der rammer asfalt ved 20 kilometer i timen, er skader, du ikke fedter dig ud af igen. På ryggen, i en cykeltaske eller solidt fastspændt, og ellers ikke.
